Hej

Hvordan beskriver man sig selv? Hvad er det man gerne vil have at andre ser, når de ser på en?

Jeg har af flere omgange genstartet den her blog, ikke fordi jeg ikke vil opdatere den. Nærmere fordi at i en travl hverdag, tager den ene dag den anden og inden man ser sig om er det gået et år 😉

Men hvem er jeg egentlig?

Jeg hedder Nicki, er årgang ’75. Far til 2 piger og gift med Helle. Jeg er bosat på Amager, men er født i Aarhus og har siden 2009 arbejdet med S-tog. Oprindeligt er jeg uddannet boghandler.

Af sport har jeg dyrket cykling siden 2010 og triatlon siden 2012, men har dog valgt at lægge triatlon på hylden i 2017, dels på grund af skader, dels på grund af manglende tid. Så jeg vender tilbage til cyklingen, som er det jeg mest holder af at dyrke.

Jeg har i det seneste stykke tid, givet mig selv betegnelsen “Velfærdsatlet” og hvorfor så det?? Det er nok mest en mindre provokation mod den strøm af almindelige sportsudøvere som med et skulle have hæftet et “Triatlet”, “AG-Triatlet”, “Personlig træner”, “Livstils coach” eller lignende på deres facebook, instagram profil. Ikke at jeg skal blande mig i hvad folk kalder sig selv, der er sikkert også dem der mener at “Velfærdsatlet” er plat noget at skrive, samt er der mange dygtige atleter, trænere og coaches derude. Men hånden på hjertet, der er gået lidt inflation i det.

En anden grund til at hæfte betegnelsen “velfærdsatlet” på min blog, er fordi det egentlig beskriver min nuværende tilgang til sport og motion meget godt. Jeg dyrker sport for mit eget velfærds skyld, det er det fysiske som det psykiske velfærd. Som person er jeg meget glad for alt det som er usundt, jeg har let til overvægt. Så skal jeg holde vægten nede er jeg nød til at dyrke motion. Sport og motion opfylder også to psykiske behov, dels behovet for alene tid, tiden hvor det bare er mig og mine tanker, muligheden for at kunne være alene i mit eget selskab, men også når jeg har lyst, at få tilfredsstillet et socialt behov. Et behov for at være sammen med andre om en fælles interesse.

Sidst men ikke mindre vigtigt. Så er mit behov for at gå ud og præstere i stævner og konkurrencer ikke det der motiverer mig pt, jeg nyder at træne, men det er ikke det at køre sub 5 timer på en ½ IM der trækker. Selvfølgelig har jeg stadig ambitioner, men lige for tiden er det bare ikke dem der dikterer min træning.

Jeg har i de senere kørt løb arrangeret af Scleroseforeningnen, to gange MS Bikechallenge og hvad der i 2020 skulle have været min første tur til bjergene siden 2012 med cykelnerven, men det kom corona desværre i vejen for.

Det var lidt om mig, jeg håber at skulle din vej falde forbi her på siden at du måske finder en lidt anderledes tilgang til sport og træning.

Nicki