1.9 km svømning
90 km cykling
21,1 km løb
Se det lyder jo ikke så slemt.. Men når man nu har besluttet at gøre det hele på samme dag i forlængelse af hinanden. Så begynder udfordringen at ligne noget..
23 juni 2013 eller nærmere betegnet 294 dage
Det er dagen hvor udfordringen skal gennemføres. Øresund triathlon er målet for de næste mange måneders træning.
Når man som mig kun har dyrket sport på halv seriøst niveau i ca. 4 år og tabt rundt regnet 25 kilo. Så skal jeg åbenbart have noget at træne op til.. I år var det La Marmotte, 175 km i Frankrig med 5000 højdemeter, fordelt på bjergene Col du Glandon, Col du Tourmalet, Col du Galibier og til slut Alpe D´huez et løb som blev gennemført i officiel tid 10.30.26
I 2013 bliver det så Øresund Triathlon, lig med den halve ironman der bliver målet.
Jeg vil her på bloggen, forsøge at holde mig selv i ørene og eventuelle læsere opdateret på min træning frem mod dagen.
Mine betingelser burde være gode, da jeg har allieret mig med mine gode kammerat Dennis, centerleder i Urban Fitness og som har deltaget i flere triathlons. Så træningen bliver timet og tilrettelagt i detaljer
Har allerede fået anskaffet mig den obligatoriske våddragt 🙂
Nu skal min gamle Wilier racer så bygges om til en enkeltstartscykel
Det er så fra starten af min cykel karriere og ca. de 25 kilo siden 🙂 Men cyklen er stadig god og har tjent mig godt i 4 år. Så mon ikke der er et par sæsoner som enkeltstarts raket tilbage i den??
Hvad er så min erfaring med Triathlons?? Ikke den store, næsten lig nul!! Deltog i KMD 4-18-4 på Amager strandpark, hvilket tændte tanken og gløden i mig for at prøve kræfter med triathlon sådan for alvor.
At jeg så stod depot for min kammerat til årets Copenhagen Challenge fik mig endeligt overbevist, det her MÅ jeg prøve 🙂
Så hvis alt går godt næste år, så venter der måske en hel ironman et par år ude i fremtiden..
Stay tuned 🙂