Nu hvor 2012 lakker mod enden, er det på tide at gøre året op. Fik jeg nået de sportsmål jeg satte mig??

Årets helt store mål, var deltagelsen  i La Marmotte, så fra 1 januar var missionen klar, der skulle kilometer i benene.

For at teste formen undervejs, var der blevet sendt tilmeldinger afsted til Sjælsø Rundt og Grejsdalsløbet.

Allerede 9/1 blev den første tur på landevejen kørt, lige over 50 km blev det til.. Så var man ligesom igang og fik testet den nye vintercykeltøj, som julen havde bragt. I marts måned rundede jeg den første 100 km tur, på det tidspunkt plejer min sæson lige at være startet op, men vil man bid skeer med de Franske alper, er der ingen vej udenom.

Frem til 13/5 blev der kørt ca. 4 ture om ugen af varierende længde. Men på denne søndag(min fødselsdag) var det blevet tid til Grejsdalsløbet 200 km. Som altid til Grejsdalsløbet, fulgtes jeg med min far fra Gråsten til Vejle. Starten går kl. 08.00 så det er tidligt op. Men det er det værd, for det er et af Danmarks ubetinget flotteste og bedste løb. 200 km med 23 stigninger og ca. 2000 højdemeter det er hård kost, når kalenderen kun skiver Maj måned.

Starten af løbet blev lidt rodet, vi havde aftalt at køre sammen med en af fars cykelkammerater Tom og hans kammerat Kim. Det blev lidt en blandet oplevelse.. De var flinke fyre ingen tvivl om det. Men der blev lagt hårdt ud, meget hårdt!! Og med 200 km liggende foran sig, er det smart lige at tage den med ro 🙂 Far sagde farvel til gruppen efter ca. 70 km. Problemer med ballerne, gjorde at han måtte finde sit eget tempo, vi andre fortsatte dog blev tempoet efter 100 km mere menneskeligt, ellers tror jeg også at Kim vat gået helt ned. De sidste 100 km for ham var overlevelse, hvor det for mig var tid til endelig at finde rytmen og få øvet indtag af væske og mad. Efter ca. 199 km, kam vi til kongevejen, dagens sidste stigning. Den er godt nok kun ca. 500 meter, men stigningsprocenten hedder 15 i snit og 23 som maks.. Det kan mærkes efter 199 km på cyklen. Løbet blev gennemført 7 timer og 51 min. Det var helt acceptabelt når det “kun” var opvarmingsløb til Marmotte.

Der var ikke tid til at hvile på laurbærene, det var tilbage til træningsturene, for næste løb Sjælsø rundt, lå allerede 10/6. Aftalen var at det skulle køres sammen med gamle og nuværende kollegaer. Men som det ofte går når der er over 6000 deltagere, så finder man ikke hinanden. Dvs. jeg fandt en, men vi mistede kontakten til hinanden, da vi skulle igennem noget vejarbejde. Så sjælsø rundt blev et sololøb i år, så det gjaldt om at finde en god gruppe og ligge og prøve at undgå at lave for meget..Men nu er jeg jo typen der gerne vil ligge forrest, så jeg fik vist trukket min del. Selve løbet på de 125 km blev kørt på 3 timer og 43 min. Samlet set for hele turen, jeg cyklede frem og tilbage til lyngby blev 5 timer og 12 min.. Det er ok, når man var så dum at køre afsted med halsbetændelse og lidt feber.

Træningen blev nu intensiveret den sidste måned frem årets alt overskyggende mål, La Marmotte. Kort fortalt er La Marmotte et endags motionsløb på 175 km, 5000 højdemeter og 4 bjergtoppe. Mest kendte og målstregen er Alpe D’Huez. Løbet er i hårdhed en konge etape i Tour de France værdig og det hårdeste og mest fantastiske løb jeg endnu har kørt.

Selve løbet vil jeg ikke komme så meget ind på her, der kommer der et særskilt indlæg hvor min far og jeg fælles fortæller om vores oplevelse af løbet. Dog kan det afsløres her at min far udgik efter et styrt, hvor efter det var op til mig at føre familie fanen frem. Løbet blev gennemført i officiel tid på 10 timer og 38 min, hertil er inkluderet den time jeg brugte sammen med min far efter styrtet. Så jeg kan kun være tilfreds med tiden .

Det var lidt trist at vi ikke fik lov at slutte løbet begge to, da det nok var “once in a lifetime” da min far er blevet 70 og jeg næste år har øresund triatlon som mål, men det er en anden historie.

Efter en succesfyldt tur til Frankrig, var det først tid til at nyde “sejren” dernæst til at se frem mod resten af årets planlagte udfordringer.

I forbindelse med Copenhagen Challenge, afholdes der hvert år 4-18-4 som er et minitriatlon. 400 meter svømning 18 km cykling og 4 km løb. Min gode tidligere nabo Lars, havde gennem sit arbejde skaffet os startnumre. Det var mit første møde med triatlon sporten og det var kærlighed ved første blik. Kombinationen af svømning, cykling og løb tiltaler mig. Da man skal holde niveau hele vejen rundt. Tiden blev 1 time og 6 min. Så det var en rigtig sprint distance.

Som altid deltager Banedanmark i DHL Stafetten i fælledparken. Et løb der i mine øjne er hygge og sammenhold og så mindre “løb”. På grund af mandefald, var vi nogle stykker der fik fornøjelsen af to ture. Det blev til 10 km i kødrand og grill os, men det er jo i en højere sags tjeneste 🙂

At jeg ikke er nogen haj på inliners, er ikke den store hemmelighed . Men havde dog taget Helles udfordring om et halvmaraton på rulleskøjter op. Så inlinersne blev snøret og træningen gik igang. Kan godt afslører at det kostede en del vabler. Men løbet blev gennemført, det var mega fedt og skal helt sikkert køres igen. tiden blev respektable 1 time og 12 min. for de 21 km.

Her midt september var der kun to planlagte udfordringer tilbage, Erimitageløbet og Xtreme mandehørm.

Det var første gang jeg skulle løbe Erimitageløbet, så havde set frem til med en hvis portion glæde. Selve løbet i sig selv er flot og vel organiseret ingen tvivl der. Men 13.000 deltager er måske lige i overkanten for mig. Specielt når man som førstegangs deltager, får startplads langt nede i rækkerne . Det betød at samtlige 13 km, var en lang kamp for at komme frem og prøve på at holde mit “pace” Tiden blev 1 time og 16 min

Skal det løbes igen, bliver det nok sammen med nogen og så gør vi et hyggeløb ud af det. Så vi får at se når invitationerne bliver sendt ud om jeg melder mig til ..

Årets sidste arrangement blev Xtreme mandehørm i Fredensborg. Mandehørms løbet er bund og grund at sammenligne med en længere militær forhindringsbane. Ca. 12 km i mudder, vand, skov, mudder, forhindringer og mere mudder.

Vi var en flok kollegaer der havde sat hinanden stævne på en lettere kold og våd oktober dag.

Det var vådt, koldt, hårdt og ualmindeligt sjovt, næst efter La marmotte, er Mandehørm det absolut fedeste jeg har deltaget i her i 2012. Efter maks en halv kilometer er man våd og mudret op til midt på brystet. Så er der kun en mulighed for at undgå kulden, det er at holde sig igang. Efter løbet som for mit vedkomme blev gennemført på ca 1 time og 39 min. Samledes vi i teltet til øl og pattegris.

Vi var næsten uden undtagelse, alle sammen enige om at vi skal afsted igen til næste år. For hvor tit får man lige lov til at kaste sig igennem mudderhuller, kure på røven ned af skrænter og så krydre det hele med fadøl og tyroler tøser til slut.:-)

Det var mit år i sportens tegn, resten af året kommer til at stå på mountainbike i skoven, samt triatlon træning. Så formen er på plads til Øresund triatlon 2013, samt hvad jeg ellers finder på ..