For efterhånden lang tid siden, blev jeg med en af mine kammerater, Rasmus enige om at jeg skulle komme over og besøge ham i Munkebo, således at vi sammen kunne tage til Vejle søndag den 15 Maj og køre Grejsdalsløbet. Det skulle selvfølgelig være på den lange rute, 220 km i og omkring Vejle.

Grejsdalsløbet er udover at ligge lige i starten af sæsonen og så et af de flotteste, bedst tilrettelagte og længste cykelløb i Danmark, i fald du kører den lange. Det er også et af de hårdeste, med 27 bakker i kategori og omkring 2600 højdemeter. I får lige et billede af bakkeoversigten med stigningsprocenter.

Jeg skulle selvfølgelig have familien med til Vejle, så en bil blev booket hos sixt, en stationcar. Så der ville være plads til at smide cyklen bagi. Det var også meget fint, udover at der ikke er meget plads i sådan en BMW 320 stationcar, jeps vi blev opgraderet igen , da jeg hentede bilen. Men Helle var ikke ligeså tilfreds med pladsen, som jeg var over at skulle køre BMW 😀

Men med lidt besvær fik vi plads til hele (det meste siger Helle) og turen kunne gå p tværs af Sjælland og mod Fyn og Munkebo. Da jeg havde haft fødselsdag dagen før, overraskede Rasmus og Katja mig med stegt flæsk og persillesovs BONUS! Specielt da flasken blev lavet på grill, dobbelt BONUS 😊

Der skulle “carbo loades” til næste dag, så der blev langet godt og grundigt til fadet.

Efter maden havde vi planlagt en kort cykeltur , lige ud og tjekke cyklerne om alt spillede. Jeg havde op til løbet, monteret ny kæde, kassette, hjul og bremseklodser og med de bakker og stejle nedkørsler i vente. Var der ikke plads til tvivl, cyklen skulle fungere optimalt.

Vel hjemme efter en små 30 i og omkring Munkebo, vat det tid til part 2 af dagens “carbo loading” is og blandselv slik i rigelige mængder, samt en god film på fjernsynet. Så pigerne fandt strikketøjet frem og vi drenge fik spist igennem, igen 🙂

Nu skal det ikke handle om mad og slik det hele, vi kom jo for at køre cykelløb. Da vi havde starttid kl 07.51 og lige skulle fra Munkebo til Vejle , betød det tidligt, meget tidligt. Så vækkeuret var sat til kl 0500 så vi lige havde tid til en hurtig kop kaffe og en portion havregryn.

Vejret var rimeligt på turen til Vejle, det var ikke så godt som de foregående 10 dage, men Bare vi slap for regn, ville det være perfekt. 220 km i regnvejr er ikke øverst på menuen. Vinden kan vi ikke rigtigt undgå, har endnu ikke kørt Grejsdalsløbet uden at skulle være pakket ind som til en efterårs tur.

Vi havde lagt taktikken på forhånd, at tage det stille og roligt, bare få nogle timer i sadlen og km i benene. Rasmus skal kører La Marmotte og jeg var bare med for hyggens skyld. Så ingen grund til at fare afsted i fuld fart, det er løbet for langt og bakket til. Samt må jeg tilstå, at selvom trænings lysten er intakt, så er motivationen til at fyre den maks af til races ikke så stor pt, det er ikke på grund af manglende form, nærmere det faktum at jeg stadig er omkring en 5-8 kilo for tung, samt at er det bare ikke det der optager mig pt. Så i bund og grund passede det mig fint med en lang og rolig dag på cyklen.

Vi får stillet til start og er klar kl 07.51 og forude venter 8-9 timer i sadlen, første bakke kommer allerede efter to km, så der er ikke tid til at blive varm, det er lige på og hårdt. Men så er man i gang , for varm det bliver man på første bakke. Vi er lige ved at kører forkert efter de første 3 km, det havde sgu været en dårlig start, men i samarbejde med to damer fra Taastrup Motions-cykling, fik vi undgået fejlen og kom rigtigt ind på ruten. De to Tina og Doris, endte vi med at følges med rundt hele vejen. Det er det hyggelige ved løb, finde og møde nye mennesker, hjælpe hinanden rundt og bidrage til at alle har en god oplevelse.

Første del af ruten er præget af mange bakker lige efter hinanden og det er nærmest umuligt at finde en ordentlig rytme, men vi kommer fint frem til første depot. På turen frem mod andet depot og faktisk frem forbi Kiddesvej (efter 130 km) hænger Rasmus lidt bremsen, han har svært ved at holde væske og vi når begge at blive bekymret for om han kommer igennem eller må udgå, Munkebjerg er hård ved ham og Kiddesvej får taget på ham. Men langsomt æder han sig ind i løbet igen og får nye kræfter, respekt for det.  For det er lang tid at have krise fra km 70 – 130

Jeg kunne skrive side op og ned om den fantastiske natur, de mange stejle bakker, vinden og regnen, ja vi fik lidt.. men det ville ikke give meget mening, for som det er med løb. De skal opleves, det kan ikke forklares at side på Gl. Kongevej til sidst efter 220 km i benene og kigge lige op i himlen mens du kæmper med en stigning på 19%

Eller følelsen af at bare ramme dagen på bakkerne, køre med kæmpe overskud hele vejen rundt, være ham der stikker næsen frem og tager vinden på snuden. Ok der blev jeg lidt selvfed 😉

Men den søndag i sadlen, fik mig egentlig til at finde tilbage til det drejer sig om, bare at cykle og nyde turen, intet tidspres, ingen gennemsnitshastighed der skulle nåes. Det havde jeg sgu savnet.

Små ni timer efter start rammer vores lille gruppe, toppen af Gl. Kongevej, denne her gang vinder Rasmus over bakken 👍

Grejsdalsløbet er besejret, de 27 stigninger i kategori + det løse ligger bag os, 220  gode km i benene. Det er tid til et holdfoto på toppen og et tak for denne her gang til Tina og Doris, de kørte sgu godt de to piger.

Da Rasmus og jeg kommer ned til bilen og begynder at pakke sammen, kigger mine forældre forbi, de har stået på de sidste bakker og heppet og taget billeder, det var sgu fedt at de gad køre op og hilse på.
Dagen slutter som en tro kopi af den foregående, mad, is og slik. Massere af slik. Jeg siger det hver gang og gør det igen, Grejsdalsløbet er nok Danmarks bedste cykelløb og der er distancer ser passer alle.