Så kom efteråret til Danmark.. Det betyder blandt andet at det årlige Erimitageløb blev afholdt.. Jeg deltog for første gang og måske eneste?? Løbet i sig selv er godt, ruten er god og udfordrende.. Vejret fint og tilmeldingsgebyret er rimeligt.. Men men men, for dælen hvor er der mange mennesker og når man som mig er første gangs løber og starter langt tilbage. Så er det en kamp at komme frem. Det er 13,3 km i en menneskelig bevægelig kødrand. Som konkurrence menneske bliver man lettere frustreret…

Efteråret er også lig med pause til landevejs cyklen og Goddag til mountainbiken. Det er min første sæson, så hvad jeg mangler i teknik må jeg bruge på gåpåmod. Det er indtil videre blevet til et par ture i rude skov og hareskoven og det er mega fedt og en lille smule skræmmende 🙂