1. April, solen er fremme men varmen lader vente på sig.. 😦 Derfor var første tur på landevejen også først i går. Vi var nogle stykker fra OOB Coaching – Balance club & Urban Fitness Triatlon der kørte på Tonseren på Amager til lidt interval træning i cykling og løb.
Turen blev kørt på De Rosaen, da tricyklen ikke skulle ud, da jeg ikke helt viste hvor mange vi blev og hvad niveauet var. Det blev til 60 km på ruten og 7 km løb, sammenlagt bød dagen på omkring 80 km cykling og 7 km løb.
Siden sidst jeg skrev har jeg opgraderet på udstyret.
Jeg har investeret i en ny tri ramme fra Planet X, som jeg så har flyttet geargruppen fra min gamle wilier over på. Resultatet er faktisk blevet ret godt, glæder mig til at komme ud på den 🙂
Jeg har også købt ny våddragt, da den anden var lige stor nok, den nye kræver lige at jeg smider 4 -5 kilo 😉 har dog smidt de første 2..
Håber den er perfekt når åben vands sæsonen starter.. Eller må jeg ud i butikken og prøve, det passer ellers ikke mit kræmmer gen 🙂
Ellers kører træningen på skinner, det kan mærkes på kroppen at der bliver gået til den.. Både på ømhed, men helt sikkert også i formfremgang.