Lørdag den 29/3-14 var København vært for VM i Halvmaraton. Et kæmpe event, der ud over verdens eliten, også havde deltagelse af lidt over 27.000 motionsløbere.  Startnummeret var købt allerede i 2012 – det kan man nvist kalde i god tid. Faktisk blev nummeret købt FØR jeg besluttede mig for at at IM Copenhagen i 2013.

 

Jeg blev et par dage før spurgt hvad mit mål med løbet var, om det var et A eller B stævne. Hvor A er sæsonmål og B bare er træning. Umiddelbart var jeg fristet til at svare B. Men kom så til den erkendelse at  det vil være forkert at inddele stævner i A og B. Træning er træning og stævne er stævne PUNKTUM. Det er på stævner du går ud og giver det bedste du har, der du høster frugten af alt din træning, ellers kunne jeg lige så godt lade være med at betale penge og så bare løbe en 21.1 km træningstur.

 

Selve optakten til løbet kunne godt have været bedre, en betændt neglerod gave mig problemer hele ugen, det gkorde ondt at have sko på. Men hyppige varme fodbade med Medisoap og bare tæer så meget som muligt gjorde underværker. På løbsdagen var det et compeed plaster og et par panodil. Så måtte det gå så god det kunne.

 

Jeg havde aftalt at mødes med nogle af de andre fra Amager Triatlon Klub på Kongens Nytorv kl 11.30 det var halvanden time før løbsstart.

 

Det skal da lige nævnes hvor fantastisk sammenhold der er i den klub 🙂 Det var rart at se at Rasmus Pontoppidan også havde nået at komme til mødestedet. Vi havde aftalt at løbe sammen, så længe som muligt, da vi passer meget godt i tempo med hinanden.

 

Vi ankom til området omkring Christiansborg ved 11.50 tiden, stadig i god tid til at få afleveret posen med skiftetøj og få fundet vores startgruppe. På trods af at der var pakket med løbere gik det faktisk ok med at få afleveret posen og få sagt godt løb til de andre, der skulle starte i andre grupper.

 

En kort toilet pause og vi fik fundet startgruppen 1.40 – 1.35 time. Personligt et ret ambitiøst mål, specielt optakten taget i betragtning. Men Rasmus mente at det kunne vi sagtens, samt en samtale med min coach Thomas Rohde fra OOB fik mig overtalt.  Indrømmet det er lidt svært at forberede sig optimalt på dagen til et løbe der først starter 12.55 det stiller lidt andre krav til mad og drikke op til. Personligt foretrækker jeg at starte om morgenen, der er det op, morgenmad og så afsted..

Da der var 30 min til start var det tid til at indtage min Nutramino Preworkout, et produkt baseret på rødbede pulver, jeg har indtil videre rimeligt gode erfaringer med det. Dog skal man huske at indtage energi fra starten af, da man brænder lidt mere af.

5 min før starten tager jeg den første af 4 gels, bare for at have lidt til de første 5 km. Jeg bruger et hvert stævne til at øve og optimere mit væske og energi indtag, så det ligger på rygraden til de større/længere stævner. Man kan godt gennemfører et halvmaraton uden, men øvelse, øvelse, øvelse, det er der i sidste ende kan betyde forskellen på gennemført eller en DNF

Endelig blev kl. 12.55 og staten gik for Eliten og lige efter dem, de lidt over 27.000 motionsløbere.

 

På trods af antallet løbere var der faktisk forbavsende god plads efter passage af startlinien, dels fordi ruten var dejligt bred til at starte med, dels fordi det faktisk så ud til at folk havde været realistiske i deres vurdering af hvilken gruppe de startede i.

Vi fik lagt godt fra land og hold pacet omkring de 4.40 – 4. 50 første checkpoint blev i følge officiel tid løbet med 4.48 i snit. Personligt følte jeg mig godt tilpas, pulsen var acceptabel og benene føltes gode og bedre mærkede ikke nævneværdigt til tåen.  Det var svært ikke at blive grebet af stemningen rundt på ruten, højt solskin, super løbetemperatur og så var der PAKKET med tilskuere hele vejen rundt. Det var noget af det vildeste jeg har prøvet, kun overgået af IM sidste år på løbeturen.

Fra 5 til 10 km blev tempoet sat op og det blev løbet med 4.40 i snit. stadig med overskud og god følelse i kroppen, altså det kunne da mærkes at man levede, men det er også meningen 😀

Jeg fulgte min strategi med lidt væske i hvert depot, samt en gel ca. hver 5 km.

10 -15 blev løbet med 4.46, dels grundet en mindre stigning på ruten, dels grundet lidt pladsmangel på ruten og ved et depot.

På nuværende tidspunkt var det tide at tænke fremad og mærke efter.. Var der mere at skyde med, eller skulle den bare holdes hjem?? Jeg følte mig ikke max presset, så jeg besluttede mig for at øge en lille smule og så følge taktikken med at give gas når ruten nåede Frederiksberg Alle/Vesterbrogade hvor det går nedad.

Jeg tabte Rasmus omkring Gyldenløvsgade, om det var ved et væskedepot eller om det var manglende energi skal jeg ikke gøre mig klog på, ved blot at Rasmus ikke løb med gels.

Nu løbende solo gik der lidt taktik i den, en svag øgning og så da vi rundede Falkoner Alle, så blev tempoet sat i vejret.

15 – 20 km blev løbet i 4.34 klart godkendt på nuværende tidspunkt. Det lidt højere tempo kunne godt mærkes i benene, men det ville også være underligt andet.

20-21.1 blev løbet i 4.18 her blev man jo nærmest båret hjem af publikum.

Fakta er at jeg kunne krydse stregen i officiel tid 1.38.25, hvilket var på det håbede, men ikke forventede niveau.

 

Når jeg skriver om officiel tid er det fordi at mit Garmin har målt distancen til at være 21.37 km, nok meget realistisk når man tænker på ideal linier, ud og ind mellem andre løbere osv.  Hvis jeg tager mit Garmin ur for gode vare så løb jeg i 1.37. 10 men hvem tæller, host host 😉

 

Tilbage står indtrykket af et ufatteligt vel arrangeret løb, hvor det meste bare spillede, vejret, ruten, publikum og forplejning.  At dagen så bød på en ny PR gjorde jo bare oplevelsen endnu bedre. Det gav også værdifuld erfaring frem mod CPH Maraton i maj.

Der har efterfølgende været lidt kritik på Facebook af løbet.. Det er naturligvis ærgerligt, men det er svært at stille alle tilfredse. Samt kunne os der er lidt hurtigere måske godt tænke lidt frem mod dem der kommer ind senere og ikke gå på rov i vand og energi barer osv, så der er til alle.